Fyldte squash
4 personer

2 store zucchini a ca 450 gram
350 gram cajun andouillepølse
2 dl vegetabilsk olie
1 lille hakket løg
1 lille hakket grøn peber
3 fed hvidløg
1 stor hakket tomat
½ bundt hakket persille
1 tsk oregano
2 tsk Go Cajun Meat krydderi
2 dl brødkrumme
4 fintsnittede forårsløg
3 dl Mozarella
-----------
Flæk zucchinierne og skrab frugtkødet ud med en ske. Hak frugtkødet. Flæk pølserne og smuldr pølsen, eller kør den igennem en kødhakker. Pølsekødet brunes i olien sammen med løg, grøn peber og hvidløg. Derefter tilsættes zucchinimosen, den hakkede tomat, oregano, persille og krydderier. Lad det stege, til det meste vædske er fordampet. Sluk og rør brødkrumme, forårsløg og ost ned.
De flækkede zucchinier fyldes med pølseblandingen og stilles i ovnen 175 grader i et ildfast fad i ca 20 minutter, til osten er smeltet.
--------
Servering:
Zucchinierne kan serveres med fettucini samt Creolersauce eller Creole tomatsauce ( flåede tomater, hvidløg, Cajun Sunshine og Creole Seasoning
--------
Variationer:
Pølsen kan delvis erstattes af hakket Tassoskinke. Dog må påregnes ekstra krydderi.
-----
Forberedelse:
Retten kan forberedes delvis. Følg opskriften, men undlad at putte persillen i, når mosen skal koge ind. Lige før zucchinierne skal i ovnen, blandes brødkrumme, forårsløg , ost og persille i.
---------
Bemærkninger:
Alt afhængig af hvor store zucchinierne er sæsonmæssigt, vil fyldet måske fylde for meget i de udhulede zucchinier. Undlader man at putte specielt osten og persillen i, vil man kunne fryse eventuelt overskydende fyld ned. Anrettet i mindre zucchinier er retten særdeles velegnet til bufet'er.

Tilbage til Opskriftindex

  • Vurdering: 3.0/5

Vurdering: 3.0/5 (1x)